Uddannelsens indhold

Teori og praktisk arbejde, egenterapi, gruppeterapi, direkte superviseret klientarbejde , klinisk praksis med efterfølgende supervision samt undervisning til opstart af egen praksis.

Antal timer    350 timers teori
                         250 timers egenterapi i gruppe
                         200 timers supervision i gruppe
                    +   100 timers egenterapi individuelt fordelt på 4 år.
                    +   100 timers supervision gruppe / individuelt  fra 3. år.
                    +     50 timers klinisk praksis fordelt på mindst 8 klienter fra 3. år          
              I alt :  1000 timer

Hvis du i forvejen har kurser eller uddannelse med terapeutiske forløb kan du søge dispensation og måske få reduceret antallet af timer i egenterapi.

( Forbehold for ændringer af timeantal )

Teoretisk og praktisk arbejde

Vi arbejder med dynamisk, kognitiv, systemisk og eksistentiel psykoterapi samt adfærdsterapi.  Andre større terapeutiske retninger og terapiformer vil blive inddraget på forskellig vis gennem uddannelsesforløbet.

Vi gennemgår hvordan og på hvilke klienter og problematikker, man bruger de forskellige terapiformer. Her vil vi bl.a. arbejde med baggrund og årsager til psykiske lidelser, forsvarsmekanismer, symptomer, udviklingspsykologiske teorier og behandlingsmetoder. Desuden arbejder vi med psykopatologi  og diagnostik for at genkende og afgrænse hvilke klienter vi som psykoterapeuter må tage i terapi.

Desuden arbejder vi med psykosomatik, tegneterapi, drømmeterapi og danseterapi, kropsterapeutiske øvelser, meditation, visualisering, alternative terapeutiske værktøjer bl.a. OH-kort, The Work og Transformationsspil.

Under hele uddannelsen arbejder vi gennemgående og grundigt med terapeut / klient relationen. Terapeut-rollen. Klient-rollen. Overføring. Modoverføring.
Herunder etik, tavshedspligt og oplysningspligt.

Emner der bliver arbejdet teoretisk og praktisk med gennem uddannelsen

Livstema :                          Relationer :                        Kommunikation :               Kriser :
Barndom                            Roller                                  Samtaleteknik                   Chok – Traume
Opvækst                            Reaktionsmønstre            Kropssprog                       Sorg – Tab
Livshistorie                        Skyggesider                      Assertionstræning            Stress
Identifikation                      Projektioner                       Girafsprog                         Udbrændthed
Af-identifikation              Overbevisninger                  Aktiv lytning  

                                                               
Parforhold :                        Livsvilkår :                          Selvansvarlighed :            Afhængighed
Kærlighed                          Værdier                             Bevidstgørelse                  Alkohol
Sexualitet                           Liv / Død                            Frygt kontra tillid               Overspisning
Forældrerolle                    Frihed                                Ressourcer                       Arbejds-
Par-terapi                          Ansvar                                Gruppedynamik                narkomani
Skilsmisse-                       Ensomhed                       Psykisk  fælles-                 Rygning       
Problematikker                 Isolation                            økonomi                             Sukker           
                                                
Plus emner der i forløbet kunne blive aktuelle at arbejde med.

( Forbehold for ændringer af undervisningsemner og litteratur )

Egenterapi 

I egenterapi bearbejder du dine egne problematikker, hvilket er en forudsætning og et krav for at kunne arbejde psykoterapeutisk med andre mennesker.

Gruppeterapi

En psykoterapeutisk gruppe afspejler ofte en gruppe man er i andre steder. Det kan være en familie-gruppe eller arbejdsgruppe. Derfor kan det være meget givende og indsigtsfuldt at arbejde med de processer og problematikker, der foregår i gruppen.

Direkte superviseret klientarbejde

Under uddannelsen har du dine medstuderende i terapi under direkte supervision, som forberedelse til at du skal have træningsklienter i din egen praksis.

Klinisk praksis
Fra 3. år af uddannelsesforløbet skal du have egne klienter i træningsterapi, som forberedelse til at du kan tage betalende klienter.

Supervision

Du modtager supervision på dine træningsklienter.  I supervisionen kan du f.eks. få afklaret tvivlspørgsmål om, hvordan du bedst hjælper din klient.  Desuden er det vigtig at vide hvor man selv er i forhold til klienten og klientens problematikker.  Har man som terapeut vanskeligheder med en klient, kan det ofte have noget med én selv at gøre.
Det kan f.eks. være emner eller problematikker man endnu ikke selv har fået bearbejdet.
Du kan vælge at få individuel supervision, gruppesupervision eller en kombination.

Undervisning til opstart af egen praksis

Hvor ? Hvordan ? Med hvem ? På hvilken måde ?
Hvad gør du rent praktisk i forhold til lokaler, priser, annoncer, hjemmeside m.v. ?
Hvilken målgruppe ønsker du at tiltrække ?
Skal du starte op alene eller sammen med andre ?
Vi gennemgår alt hvad der kan være relevant i forhold til opstart af din egen praksis.

Hjemmearbejde

Det forventes at du bruger minimum 5 timer om ugen på hjemmearbejde, herunder læsning af  teoretisk pensum,  individuelle skriftlige opgaver og projekter, samt skriftlige gruppeprojekter. 

En del af uddannelsen er selvstudie. Dvs. du selv er ansvarlig for at tilegne dig viden ud over det obligatoriske pensum.

Evaluering 

Der vil løbende være personlig og faglig evaluering.  

Uddannelsesbevis  

Efter 4. år får du et uddannelsesbevis, såfremt du har bestået uddannelsen.

Efter uddannelsen

Der er mulighed for at deltage i en supervisionsgruppe efter uddannelsens afslutning.  Foruden supervision på dine klienter, vil der blive arbejdet fortsat med spørgsmål og problematikker vedrørende din egen praksis og eventuelt kompetencer du har brug for at videreudvikle